Fuld eller delvis administration af AIF og UCITS

Har I brug for en fuld administrationsløsning til jeres UCITS eller AIF? Eller har I brug for hjælp til delvis administration af jeres UCITS og AIF, f.eks. regnskabsaflæggelse, prisstillelse eller myndighedsindberetning? Fundmarket tilbyder fuld eller delvis administration af UCITS og AIF, så I kan fokusere på jeres kerneforretning.

Fundmarkets organisation er gearet til at løse alle administrative forvaltningsopgaver. I vores organisation har vi et kompetent Operations team på tre personer, som dækker alle funktioner i backoffice og middleoffice. Herudover har vi solide kompetencer på risikostyring, hvidvask, kundeservice, jura og compliance. Endelig har vi et tæt IT-samarbejde med vores moderselskab, AG-Informatik A/S, så vi kontinuerligt udvikler og optimerer systemer og processer.

I dag udfører vores team fuld administration for to foreninger med 16 afdelinger og delvis administration for en forening med 5 afdelinger. Herudover laver teamet myndighedsindberetninger for en af landets største udbydere af fonde og regnskaber for en anden af landets største udbydere af fonde.

Vil du høre mere om mulighederne, kan du kontakte Fundmarket A/S på kontakt@fundmarket.dk eller tlf. 38 42 21 42