Hos Fundmarket sparer du op direkte i investeringsforeningen – det betyder færre omkostninger for dig

Du kan overføre penge fra din egen bankkonto og direkte til investeringsforeningens bankkonto.

Vi har fjernet fordyrende mellemled mellem investeringsforeningen og dig som kunde og gjort processen helt enkel.

Samtidig er Fundmarket en platform, som understøtter samarbejdet mellem kapitalforvalter, investeringsrådgiver og kunde.

Hvordan fungerer Fundmarket, og hvad bliver der af mine penge?

Når du er blevet oprettet og godkendt som kunde/investor hos Fundmarket, får du tildelt et  bankkontonummer i Danske Bank, som vi samarbejder med.

Når du opretter dig som kunde, skal du udfylde en indkøbsseddel, hvor du oplyser, hvad (hvilke afdelinger) du vil investere i.

Alle indbetalinger til din bankkonto/investeringskonto i Danske Bank sendes hurtigst muligt videre fra din egen bank til kontoen i Danske Bank. Fra kontoen i Danske Bank sender Fundmarket indbetalingen videre til de afdelinger i investeringsforeningen, som er angivet på din indkøbsseddel.

Fundmarket beregner i forbindelse med indbetalingen, hvor stor en andel af investeringsforeningens formue, indbetalingen svarer til, og dermed, hvor mange investeringsbeviser, din indbetaling svarer til.

Hver afdeling i investeringsforeningen har sin egen bankkonto. Udbetalinger til dig som kunde/investor sker direkte fra Investeringsforeningens bankkonti til din Nem-konto. I forbindelse med udbetalingen beregner Fundmarket, hvor mange investerings­beviser, der sælges fra dit depot.

Alt i alt kan man altså sige, at indestående på en investeringskonto er investeringsbeviser og ikke kontantbeløb, som på en bankkonto.

Er der sikkerhed for mine indbetalinger?

Fundmarket A/S skal som finansiel virksomhed altid overholde minimumskapitalkravet, som monitoreres af Finanstilsynet.

En direkte konkurs af Fundmarket A/S, er derfor ikke sandsynlig. I tilfælde af, at Finanstilsynet inddrager Fundmarkets tilladelse som Investeringsforvaltningsselskab, vil din opsparing være sikret, da du som investor er direkte investeret i Investerings­foreningen Portfoliomanager, der er helt adskilt fra Fundmarket. Du vil således altid kunne hæve din opsparing, uanset om Fundmarket skulle ophøre som Finansielt selskab.

I tilfælde af konkurs i Danske Bank A/S, vil kontantindestående (som venter på at blive overført til Investeringsforeningen) være dækket af Indskydergarantifonden og værdipapirerne i investeringsforeningen vil være uberørte.